Gå til hovedindhold

AULA

AULA er Børneuniversets intranet.

30. sep. 2021
Aula logo

AULA

Når barnet er meldt ind i børnehaven, kommer det automatisk ind på systemet ”AULA” .

I søger på ”AULA.dk”, og logger ind med NEMID, og følger derefter anvisningerne. I kan også downloade app´en. Derhjemme kan I udfylde barnets side, billede, kontaktpersoner osv.

Det er meget vigtigt, at stamkortet er korrekt udfyldt med alle oplysninger, og at sætte billede på af barnet.

Det er også i AULA, I modtager mails og beskeder, og bliver bedt om ferietilmelding.

Aflevering og afhentning i AULA

Når I kommer om morgenen, skal i tjekke barnet ind via touchskærmen. Barnet tjekkes ind ved at trykke på barnets profil, og der angives et cirka afhentnings-tidspunkt. Det er vigtigt både for børn og personale, at tidspunktet er nogenlunde til at regne med. Hvis det den pågældende dag er en anden end barnets forælder, der afhenter, angives dette også herinde. I kan hjemmefra oprette andre kontaktpersoner, som I så kan tjekke af i børnehaven.  Herefter trykkes på ”Tjek ind”  Det er meget vigtigt at børn er tjekket ind og ud hver dag, da det er vores sikkerhed for, at vi ved, hvem vi har ansvaret for, at vi har alle børn med, når vi f.eks. skal på tur, eller at alle er gået hjem, når børnehaven lukker.

Hvis I har brug for hjælp til at bruge skærmen, er personalet i børnehaven altid parat til at hjælpe.

Det er kun voksne, der melder ind og ud.

Det er meget vigtigt at barnet siger goddag og farvel til en voksen hver dag. Det skaber utryghed hos personalet, hvis vi ikke kan finde et barn, fordi der ikke er sagt farvel!  Er der andre end jer selv, der henter barnet, er det vigtigt, at vi får besked. Vi udleverer ikke børn til andre end forældrene, uden vi har fået besked om, at der er andre der henter, heller ikke selv om vi har set vedkommende før. Når barnet afhentes igen, tjekkes der ud via touchskærmen på samme måde som ved indmelding.

Når barnet er sygt eller holder fri, sender man blot besked fra computeren eller appen. På den måde undgår pædagogerne at skulle tage telefonen mange gange om dagen, og afbryde arbejdet med børnene.